E. Bank Lauridsen Holding A/S
5.650 m²
Oktober 2020
Etablering af 32 boliger samt 2 mindre erhvervslejemål i henholdsvis stueetage og på penthouse. I forbindelse med ombygningen udføres en mindre tilbygning af penthouse og etablering af nye altaner i beton på eksisterende facader. Ejendommen er oprindeligt opført i 1998, og er udført med skalmurede facader med bagvægge og dæk i betonelementer. Ejendommen er udført i 3 etager med fuld kælder, hertil penthouse udført som let etage med tilbagetrukne facader.
Det nuværende areal er ca. 4.500 m² samt 1.150 m² kælder. Ombygningsarbejdere omfatter etablering af lette skillevægge og lejlighedsskel samt etablering af flisebadeværelser med nye slidlag. Generelt udskiftes vinduer facadepartier og installationer, men trapperum og elevatorer bibeholdes i sin nuværende udformning. Der udføres nye VVS- og elinstallationer, og eksisterende ventilationsanlæg nedlægges eller erstattes af mindre anlæg, idet eksisterende lodrette føringsveje bibeholdes. Overalt udføres ligeledes nye afløbsinstallationer. I bygningens kælder udføres kun mindre ombygninger, ligesom der kun er mindre anlægsarbejder på de udvendige arealer.
Willemoesgade 2, Esbjerg
Fagentreprise
Totalrådgiver, Ingeniørprojektering & Byggeledelse
Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S